En godshistorie om landsbysamfund, arbejde og venskab.

I middelalderen blev herregården kaldt Stadager efter den lille landsby, som den skabte liv og arbejde i. I 1576 overtog Kong Frederik den 2. godset og gav jorden til sin hustru, Dronning Sophie af Mecklenburg. Ved kongens død overtog dronning Sophie hele godset sammen med resten af Falsters krongods, som hun bestyrede fra sit slot i Nykøbing frem til sin død i 1631.

Herefter blev Stadager en del af krongodset. På grund af de økonomiske udfordringer i den nationale økonomi blev Stadager i 1768 solgt til to venner fra det københavnske borgerskab, Hans Tersling og Peder Thestrup. De navngav godset efter deres venskab, så Stadager blev til Vennerslund. De stod for opførslen af helt nye bygninger af genbrugte materialer fra slottet i Nykøbing, der samtidig blev revet ned.

I 1809 blev Vennerslund overtaget af slægten Grandjean, der den dag i dag viderefører godset på 7. generation. Gennem 1800-tallet oplevede dansk landbrug sin guldalder, og i 1845 blev den nuværende hovedbygning på Vennerslund opført. I den første halvdel af 1900-tallet beskæftigede landbruget på Vennerslund mere end 40 medarbejdere, inden mekaniseringen tog over. I dag har Vennerslund i sin landbrugsdrift tilknyttet ca. 10 faste årsværk.